Mælk

Vi ved jo alle godt, at den danske mælk er noget af det bedste i verdenen. Det smager bare bedre end alt andet mælk. Måske fordi vi er vokset op med det…

Så hvad er det egentligt at skrive om den amerikanske mælk?

Jo ser i, den er ikke kun anderledes mht. smagen.

Hvis vi snakker om hvor meget fedt der i mælken, så er udbuddet mindre her. Faktisk går den fra 1,5% til 1% til 0%. Altså er her ingen minimælk på 0,5% og vi har heller ikke skummet mælken, der højst må indeholde en fedt procent på 0,5%.

Udover fedtprocenterne, så skiller mælken sig ud på yderligere 2 områder.

Et af områder er deres tilsætning af vitaminer. Om du køber økologisk eller almindeligt, så er der stort set i alle mælk tilsat vitaminer. Man skal faktisk lede efter en mælk, der ikke har fået tilsat vitaminer. De vitaminer det drejer sig om er: A og D.

Vitamin A hjælper os bl.a. med at udvikle synet. Vi spiser os normalt til vitamin A igennem lever, gulerødder og æg mm.

Vitamin D giver os stærkere knogler og tænder. Udover at vi faktisk finder vitamin D i mælk, så kan vi spise os til det igennem sild, laks og tun, altså nogle af danskernes favoritter. Og så afgiver solens stråler også vitamin D. Men i USA tilsætter de altså ekstra af vitaminet i mælken.

Et andet(tredje om man vil) område hvor mælken i særdeleshed skiller sig ud er på holdbarheden! I Danmark skete det indimellem at én 1 liters mælk blev for gammel hjemme hos os, specielt hvis vi havde været af sted det meste af ugen eller weekenden. Omvendt købte vi heller ikke en ny mælk om torsdagen, hvis vi skulle af sted på weekend.

Men det med at mælken bliver for gammel, sker ikke her. For her er mælken enten pasteuriseret(dansk: højpaseurisering) eller ultra pasteuriseret(dansk: UHT). Hvilket forlænger holdbarheden markant. Pasteuriseret mælk holder sig ca. 3 uger i vores køleskab. Jeg ved ikke hvor lang processen har været fra ko til køledisk. Tilgengæld kan den ultra pasteuriseret mælk holde sig i virkelig lang tid. Indtil videre har jeg set udløbsdatoerne til værende mere end 1½måned efter købsdato. De skulle eftersigende kunne holde sig i op til et halvt år i uåbnet tilstand.

Der er i princippet ikke noget galt med at pasteurisere mælken mere her end vi er vandt til i Danmark. Og faktisk synes jeg det er genialt. For afstandene er bare langt større her imellem gård & mejeri, og der bliver også meget varmere i løbet af sommeren. For udover at holdbarheden i mælken er praktisk for os forbrugere, så dræber de høje temperaturer også mange flere bakterier. Bakterier, som man i Danmark ikke er vandt til, da klimaet ikke presser temperaturerne op til smeltegrader og fordi der er så korte afstande fra landmand til mejeri.

Men den friske mælk i Danmark, smager altså meget bedre!

Dette indlæg blev udgivet i Undren og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar